Det begyndte med, at hun så en annonce på Facebook, der lovede store gevinster på investeringer i Bitcoin.

Ordet bitcon vækkede en genklang hos Henriette Mohr fra Korsør, der havde en gæld, som hun forsøgte at komme af med.

- Jeg havde nogen i min bekendtskabskreds, der havde haft held med bitcoin. En mand, der også havde haft gæld, og efter et halvt år var hans gæld vendt til en vild sum penge, fortæller hun.

- Jeg tænkte, hvis det er så effektivt, så er det måske en måde.

Så hun klikkede på annoncen.

Flere måneder senere havde hun betalt omkring 50.000 kroner til ansigtsløse internetsvindlere, der desuden havde optaget for 250.000 kroner kviklån i hendes navn.

I dag har Henriette svært ved at forstå, at hun kunne ende så dybt i svindlernes spind.

- Jeg var virkeligt så hjernevasket, at jeg troede på det. Så det var af mange omgange, at de fik presset penge ud af mig, fortæller hun til P1 Orientering.

Stigning i investeringssvindel

Politiet modtager i dag flere og flere anmeldelser af sager, hvor svindlere via annoncer på nettet lokker danskere med hurtige gevinster på investeringer i bitcoin.

Således gik Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) forleden ud og advarede om, at man siden september sidste år har modtaget anmeldelser om svindel på samlet 20 millioner kroner.

Men fænomenet er ikke nyt. Allerede for to-tre år siden dukkede annoncer op med falske artikler, hvor det blev fremstillet, som om kendte danskere, for eksempel studieværten Jes Dorph-Petersen, havde tjent gode penge på bitcoin og anbefalede svindlernes hjemmesider.

- Jeg er gennem to et halvt år blevet misbrugt i de her annoncer, og nu er det så taget til igen, siger Jes Dorph-Petersen.

Allerede i 2018 anmeldte han svindelannoncerne til politiet.

- Det, jeg hurtigt opdagede, var, at selvom jeg meldte seks-syv tilfælde til politiet, kunne de eller ville de ikke gøre noget ved det. De lagde dem i en bunke, der allerede var stor af anmeldelser af de her forbrydelser, siger han.

9-12 svindlere kontaktede Henriette

Annoncerne er fortsat at finde på nettet, og heller ikke Henriettes sag skulle vise sig at blive efterforsket.

Det er nemlig i 2018, at hun klikker på den lovende Facebook-annonce fra firmaet, der lader til at holde til i Storbritannien.

Hurtigt får hun en engelsktalende mand i røret, der i første omgang overtaler hende til at overføre 250 euro, cirka 1.800 kroner, til den første investering.

På en hjemmeside kan hun se sin investering vokse, så manden får hurtigt overbevist hende om, at hun skal overføre flere penge. Senere sender han hende videre til andre svindlere.

- Jeg vil tro, at der er mellem 9-12 kvinder og mænd. De siger: "Du gør det helt rigtigt. Du skal bare blive ved. Det kommer til at virke. Du bliver velhavende".

Men hver gang Henriette forsøger at få udbetalt sin gevinst, ringer de hende op og overtaler hende til at overføre flere penge.

- Til sidst prøvede jeg i en periode at lade være at svare, når de ringede, for de ringede dag og nat, og til sidst fik jeg ikke søvn overhovedet. Det kørte rundt i hovedet på mig, fortæller hun.

Svindlerne bilder hende ind, at det eneste, det kræver for, at hun kan blive sin gæld kvit, er er lidt større investering.

- "Kan du finde 1.300 mere?" "Kan du finde 1.700 mere?" Og sådan gør de hele tiden.

Hun overfører først 17.000 kroner fra sine feriepenge, og så et tilsvarende beløb fra overskydende skat. Så hvad hun kan undvære fra sin løn. Men det er ikke nok, mener de falske investeringsrådgivere.

- De presser mig til at kontakte familie og til at høre, om jeg kunne låne af min mor. "Nej, det kan jeg ikke, og det vil jeg ikke", siger jeg. Jeg har gæld i forvejen. Jeg gør det her for at blive gældfri, siger hun.

'Mine børn prøvede at råbe mig op'

I stedet finder svindlerne en anden vej: Henriette skal optage så mange forbrugslån, som muligt.

- Så kunne han gå ind og gøre det for mig. Og så skulle jeg bare underskrive med nøglekortet, fortæller Henriette.

Undervejs forsøger hendes familie og venner at advare hende.

- Mine børn prøvede at råbe mig op. Mine veninder og mine søskende. Alle prøvede at råbe mig op. Jamen, jeg var så overbevist om, at det, de havde siddet og bildt mig ind, var rigtigt, fortæller hun.

Da svindlerne til sidst fortæller hende, at alt er gået galt, og at alle pengene er tabt, går sandheden op for hende. Hun er blevet snydt for samlet omkring 300.000 kroner.

- Jeg går i chok simpelthen, og tænker "Det kan ikke være rigtigt, og hvordan får jeg pengene tilbage?", siger hun.

Anmeldelsen, der forsvandt

Forgæves forsøger hun at gøre indsigelser i banken. Men pengene er forlængst forduftet.

Umiddelbart efter går hun sammen med sin datter til politiet. De møder op på Slagelse politistation, hvor hun fremlægger sagen for en betjent og fortæller, at hun er blevet svindlet for 300.00 kroner.

- De ser i papirerne og siger: "Ja, det er kriminalitet, som jeg har været udsat for". De kan bare ikke gøre noget. Det er så indviklet, især når det er i udlandet, man opererer fra. Så der var ikke noget at gøre derfra, fortæller Henriette.

DR's undersøgelser viser, at politet den gang i 2018 ikke registrerede Henriette Mohrs sag som en politianmeldelse og derfor ikke efterforskede sagen.

- Vi har søgt i vores journalsystem ud fra de foreliggende oplysninger, og der dukker ingen anmeldelser op om svindel, sådan som du beskriver, lyder det i et svar fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Hverken hændelser, tip eller anmeldelser slettes fra politiets system, derfor er sagen sandsynligvis aldrig blevet registreret.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi opfordrer i dag Henriette Mohr til at anmelde sagen igen.

1.000 bankkunder snydt

Jes Dorph-Petersen ærgrer sig i dag over, at annoncerne med ham stadig er at finde på nettet.

DR har kontaktet Nordsjællands Politi, der oplyser, at Jes Dorph-Petersens sag stadig "afventer en ledig efterforsker", selvom det er næsten tre år siden, den blev anmeldt første gang.

- Det har irriteret mig. På et tidspunkt havde jeg også en kommunikation med en chef i politiet, som forklarede mig, at hvor gerne de end ville, så var der to grunde til, at det var svært for dem, siger han.

Den første grund handlede om ressourcer.

- Det mandskab, de havde inden for cyberkriminalitet, brugte de fleste kræfter - og det kan jeg godt forstå - på at bekæmpe børneporno på nettet. Og den anden grund er, at det er ekstremt svært for dansk politi at finde ud af, hvem der står bag det her. For det kommer jo ikke fra Danmark. Det er verdensomspændende, siger Jes Dorph-Petersen.

Siden er svindlen taget til. Ifølge Danske Banks chef for svindelbekæmpelse, Ketil Klorius, er over 1.000 af bankens kunder på det seneste blev udsat for den slags investeringssvindel.

- Det er rigtigt mange penge, og det er dybt tragisk for de her mennesker, som bliver ofre for det og mister hele deres livsopsparing, siger han.

Politiet: Alle sager bliver efterforsket

Ifølge Roland B. Klein, afdelingsleder hos Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK), har politiet lært meget, siden man i 2018 undlod at registrere Henriettes sag.

- Selvfølgelig kan jeg ikke udtale mig om den konkrete sag, men jeg kan kun beklage, at hun ikke har fået den nødvendige vejledning og fået optaget sin sag. Der er sket en beklagelig fejl, og siden er vi i politiet også blevet langt bedre, siger han til P1 Orientering.

Blandt andet oprettede man netop dengang LCIK-centeret for at koordinere efterforskningen mellem politikredse. Han afviser, at sager om investeringssvindel ikke tages alvorligt.

- Selvfølgelig er der nogle sager, der bliver efterforsket før andre, sådan er det inden for alle områder. Men alle sager bliver efterforsket, siger han.

- Og selvom sporene fører til udlandet, så er det ikke ensbetydende med, at politiet ikke kan gøre noget, siger Roland B. Klein.

LYD: Hør Henriette fortælle sin historie i P1 Orientering. Det sker 29 minutter inde i udsendelsen.

Men efterforskningen kan tage længere tid, fordi man skal samarbejde med udenlandske myndigheder. Bruger svindlerne udenlandske servere, kan det tage tid at få landets politi til at lukke hjemmesiden. Til gengæld kan de kriminelle hurtigt få en ny hjemmeside op og køre igen.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at gøre det så vanskelig som muligt for de kriminelle, men de vil altid finde nye måder at svindle på, siger Roland B. Klein.

- Derfor er vores bedste værn i samfundet at tale åbent om de fælder, der er derude på nettet, så vi dermed bliver bedre til at færdes på nettet til trods for de fælder, som altid vil være der, siger han.

Han opfordrer andre danskere, der er blevet ofre for investeringssvindel til at melde det på politi.dk.

I dag sidder Henriette Mohr tilbage med en gæld, der bare er vokset efter hendes møde med bitcoinsvindlerne.

Tror du nogensinde, at politiet får straffet og dømt dem, der står bag?

- Jeg ville ønske, at jeg kunne sige ja. Men jeg kan simpelthen ikke sige det. Jeg håber, at det sker, at de får fat i dem, men det er så gennemtænkt altsammen, siger hun.