Der sidder fire kendte mennesker omkring et bord på en grillbar.

De ser forventningsfulde ud.

De har sagt ja til at deltage i det samme tv-eksperiment. I tre uger må de kun leve af pizza, burgere og grillmad.

Derefter bliver både de og de tilknyttede læger klogere på, hvad der er sket med deres krop.

På bordet lander pludselig fadevis af burgere og pomfritter i et utal af fedtede variationer.

En af personerne omkring bordet har en hjerne, der slet ikke kan stå for synet.

Nogle af burgerne har et enkelt lag bøf og ost. Andre har et tredobbelt et af slagsen.

Reaktionerne på den friturestegte åbenbaring er lige så mangfoldige som de personer, der med øjenbrynene helt oppe i panden kigger på det næsten ubegribelige antal kalorier, der netop er landet foran dem.

Iværksætter og personlig coach Rikke Hørlykke bliver helt bleg ved synet.

Konditor Mette Blomsterberg tager sig til hovedet, mens tv-vært Christian Degn griner.

Johnny Hansen stanger med det samme ud efter en burger med tre gange bøf og ost.

På nuværende tidspunkt aner han ikke, hvad han kommer til at lære om sin egen krop. Og ikke mindst sin hjerne.

Han ved heller ikke, at han bliver nødt til at gøre noget radikalt i sit liv – nu og her.

Maden på vejen

56-årige Johnny Hansen er den folkekære forsanger i bandet Kandis.

Danskerne elsker Kandis, så Johnny Hansen lever en stor del af sit liv på landevejene på vej fra den ene scene til den næste.

Madpakkerne er for evigt glemt derhjemme, så når sulten melder sin ankomst, er det oftest en tankstation for enden af en frakørsel, der frekventeres.

Her består de mest gængse menuvalg af franske hotdogs, og hvad den lune og velduftende montre med det varme lys ellers kan tilbyde – alt efter hvornår på døgnet det er frokosttid.

Fællesnævneren for den slags mad er det høje antal af kalorier, mængden af både salt og fedt samt det næsten totale fravær af reel næringsværdi.

Det der er guf og lige præcis, hvad vi har brug for, fortæller Johnny Hansens hjerne ham.

Uagtet sin viden om den ringe kvalitet, er det dog altid den slags mad, Johnny Hansen vælger som sin koncertdiæt.

Og efter 30 år som dansktoppens omrejsende troubadour, har den kost sat sig sine spor.

Nogle ret alvorlige spor.

Hjernen versus kroppen

Bente Klarlund Pedersen er professor i aktiv sundhed på Rigshospitalet.

Hun er bekymret for Johnny Hansen, allerede inden 'Junkfood-eksperimentet' rigtigt er kommet i gang.

Tre uger med en kost, der udelukkende består af junkfood som burger, pizza og populære retter fra den klassiske grillbar, er ikke noget, som ret mange mennesker vil kalde for en sund idé.

Især ikke, hvis man i forvejen kæmper med lige netop sundheden.

Og det gør Johnny Hansen.

Han er for det første overvægtig. Det er et spor, der ikke lader sig skjule.

- Jeg vejer i starten af programmet lige omkring de 120 kilo. Min idealvægt er 85 kilo, så den er jeg jo ret langt fra, fortæller Johnny Hansen.

Han ved godt, at junkfood er usundt. Det ved de fleste. Kandis Johnnys egen hjerne er bare ikke helt enig i det faktum.

Der findes dog andre spor end lige netop for mange kilo på sidebenene, der kan sladre om, hvilken forfatning ens legeme er i.

Johnny Hansen har altid gået til kontrol hos sin egen læge et par gange om året.

Men på trods af et blodtryk, der i mange, mange år har været for højt, har der ikke været sirener og alarmer, der blinkede.

- Min læge har altid sagt, at mit blodtryk er højt, men at så højt var det altså heller ikke. Hvis jeg bare sørgede for at komme ud på et par gåture, så skulle det nok gå, fortæller Johnny Hansen.

Selvom han jo for så vidt sagtens kunne regne sammenhængen ud, så fortsatte han derfor med at lytte til sin hjerne, når det var fodringstid.

En flæskestegssandwich på havnens grillbar. Eller mad med masser af smør og fløde derhjemme.

Men så kom han i hænderne på professor Bente Klarlund på Rigshospitalet..

Fedt nok for hjertet

I starten af eksperimentet blev Johnny Hansens blodtryk målt til det, man kalder for 155 over 87.

Det normale blodtryk ligger på cirka 125 over 80.

Og pludselig kunne Johnny Hansen ane de røde advarselslamper hos Bente Klarlund, der er overlægen og tovholder på deltagerne i programmet.

For det hele hænger sammen. Fed mad har – ja, masser af fedt. Fedt, der går direkte i blodet.

For meget fedt i blodårerne kan samle sig i klumper langs siderne i årerne, så blodet har svært ved at slippe forbi.

Det betyder, at hjertet skal på overarbejde for at få den iltholdige røde arvemasse rundt, hvor den gør gavn.

Derfor øger hjertet trykket. Og det er hårdt arbejde.

Hjertet overbelastes. Det samme gør årerne.

Og forude venter blodpropperne, når fedtet til sidst bliver den lyseslukker, der lukker festen ned.

- Du kan være med, men...

Advarselslamperne for Johnny Hansen fik også selskab af lyden af sirener.

Den kom i form af den besked, som Bente Klarlund Pedersen kunne give til den for store sanger.

- Hun siger til mig, at jeg med mit blodtryk har prædiabetes, der er et forstadie til type 2-diabetes. Så der begyndte alvoren at gå op for mig, siger Johnny Hansen.

Prædiabetes kan man slippe af med. Men type 2-diabetes hænger fast for livet. Og Johnny Hansen vil for alt i verden undgå type 2-diabetes.

Overlægen giver ham et forsigtigt grønt lys til at være med i eksperimentet. Men under forudsætning af, at han holder godt øje med sit blodtryk undervejs.

En taktik, der skulle vise sig at være både nødvendig og mere sigende end forventet.

Søvn med salt på

Der var blodtrykket. Overvægten. Prædiabetes.

Men Johnny Hansen kan også tilføje søvnapnø til listen over ting, man helst vil undlade at fejle.

Søvnapnø betyder, at man stopper med at trække vejret i ti sekunder eller mere, mens man sover. Og den hænger som regel sammen med overvægt.

Poul Jennum er søvnforsker på Rigshospitalet og havde til opgave at undersøge deltagernes søvn.

Og han er nervøs for Johnny Hansens søvn.

I gennemsnit stopper dansktoppens ukronede konge med at trække vejret 78 gange hver time om natten. De længste vejrtrækningspauser varer op til et helt minut.

Ilttilførslen til hjernen lukkes ned, og hjernen må på sin vis vække Johnny Hansen for at få åndedrættet i gang igen.

Søvnapnøen bliver kun værre i løbet af eksperimentet. Naturligvis, fristes man til at sige.

Fødevarer med et højt saltindhold påvirker nemlig din søvn negativt.

For eksempel vil en indtaget pose chips inden sengetid øge produktionen af stresshormoner og forringe din søvn betydeligt.

Så ved du det.

Hjernen er din bedste ven og fjende

Et næsten konstant tætpakket musisk program har sjældent efterladt plads til en aktiv livsstil hos Johnny Hansen.

Hans kondital er på 26. Det er lavt. Havde det været 25, havde det været kategoriseret som meget lavt.

Alt i alt er Johnny Hansens krop altså ikke i det, man kan betegne som tip-top stand.

Men lige præcis når det kommer til kosten, er det måske kroppen selv, der er skurken.

Hvis Johnny Hansen var en krimi, ville hans hjerne være den, som gjorde det.

Hjernen er nemlig kroppens mest komplekse organ. Den er snu.

Og hvis man ikke passer på, så får den hurtigt sit eget liv, og det er præcis det, der skete for den 56-årige musiker.

Hjernen kan nemlig sagtens få smag for ting, som resten af kroppens organer ikke just skvulper rundt i kroppen og råber hurra for.

Det fortæller Troels Wesenberg Kjær, der er professor hos den neurologiske afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Han er også med i tv-eksperimentet.

Her gjorde han et uventet, overraskende og særdeles interessant fund i netop Johnny Hansens hjerne.

To af eksperimentets deltagere blev sendt i hjerneforsker Troels Wesenberg Kjærs kyndige varetægt som en del af programmets hensigt om at kortlægge, hvad junkfood gør ved kroppen.

Den ene er Johnny Hansen. Den anden er den 51-årige iværksætter og kagekreatør, Mette Blomsterberg.

I starten af eksperimentet lagde de sig til rette på den højteknologiske slæde, der sender folk ind i en MR-scanner.

For hvad sker der egentlig i hjernen, når den ser på billeder af junkfood?

Mens Troels Wesenberg Kjær og hans kollegaer kontinuerligt viste dem billeder af skiftevis burgere, strygejern, pomfritter, elpærer, pizzaer, græsslåmaskiner og så videre, fulgte MR-scanneren med i, hvordan deres hjerner reagerede.

Og resultatet var mildest talt overraskende.

- Vi havde ikke regnet med at finde det, vi fandt, siger Troels Wesenberg Kjær om det fund, som han og holdet bag gjorde i de to hjerner.

Scanningen af Mette Blomsterbergs hjerne viste tegn på, at den gjorde, hvad den kunne for at skubbe tanken om at spise junkfood væk fra sig.

Sådan var det ikke med Johnny Hansen.

Troels Wesenberg Kjær kunne på scanningerne følge med i, hvordan de to hjerner fungerede, mens øjnene kiggede på billeder.

Og hos Johnny Hansens blev smagscenteret i hjernen særdeles aktivt, når et billede af en veltillavet burger med ost ramte skærmen.

Hans hjerne forbandt omgående billedet med en dejlig oplevelse, og mindede ham med det samme om, hvor godt sådan noget mad smager.

Men faktisk er Johnny Hansen prisgivet sin hjerne på flere områder.

Forskellige programmer til forskellige hjerner

For ikke nok med at smagscenteret hos Johnny Hansens luskede hjerne minder ham om den skønne smag af eksempelvis pomfritter.

Den forreste del af pandelappen gør også sit til, at Johnny Hansen gladelig hopper forbi det lokale pizzeria og bestiller sin egen nummer 50, når maven knurrer bare en smule.

Og det er netop i pandelappen, det helt store problem har hjemme.

For den forreste pandelap har blandt andet til opgave at styre den måde, vi agerer på i forhold til det, vi ser.

Og ikke mindst hvad resten af hjernen forsøger at overtale os til.

Hos Mette Blomsterberg var den forreste pandelap yderst aktiv i forsøget på at holde hendes kagekyndige fingre væk fra den junkfood, som hjernen kiggede på billeder af.

Hos Johnny Hansen var der ingen hjemme i selvsamme pandelap.

Og med resten af en sansefokuseret hjerne, der råber på usund mad, rejste Johnny Hansen sig efter scanningen og sagde:

- Jeg blev sulten af det.

Johnny og den 10.000 år gamle hjerne

Havde Johnny Hansen hjerne været en computer, så kunne han så let som ingenting have om programmeret den.

Men så let er det desværre ikke.

Hjernen elsker nemlig belønninger. Og det skal helst være her og nu, fortæller Troels Wesenberg Kjær.

- Laster, som det jo er, kan være svære at modarbejde. For når man falder i og ryger endnu en cigaret, drikker en øl eller spiser en burger, så får man en aktivering af hjernens belønningssystem.

Belønningen består af dopamin.

Som tak for, at du blev enig med dig selv om, at fem pølsehorn til en 20’er var en god deal, så springer hjernen til med et skud dopamin.

Du bliver med andre ord glad.

Men resten af din krop er ikke nødvendigvis glad for den studehandel. For det er til syvende og sidst den, der skal skaffe dig af med de ekstra kalorier, som du og hjernen blev enige om, var en god idé.

Og det er for sent at gøre noget i forhold til programmeringen.

Vi er nemlig cirka 10.000 år bagud i forhold til det samfund, vi har i dag.

I tidernes morgen var der nemlig ikke så meget mad at få, så hjernen blev programmeret til ren overlevelse.

- Hvis vores forfædre for lang tid tilbage så en dejlig fed og nærende nød ligge lige der på savannen, så var det om at få den samlet op og spist så hurtigt som muligt, fortæller Troels Wesenberg Kjær.

Sådan var det i tusindvis af år.

Men så eksploderede især den vestlige verden i en kakofoni af dårlige alternativer til ordentlig mad.

Desværre vil det ifølge Troels Wesenberg Kjær tage endnu 10.000 år, før hjernen er blevet indstillet til det moderne overflødighedshorn af fedt, salt og sukker.

Styr hjernen

Der er dog noget, man selv kan gøre, inden der er gået så lang tid.

Og svaret er faktisk at finde lige der i pandelappen.

- Det handler om at ændre måden, man agerer på, så man ikke ender et sted, hvor der er junkfood tilgængeligt, siger Troels Wesenberg Kjær.

Mere enkelt handler det om at tage styringen af den del af hjernen, du rent faktisk kan styre.

Ved at lade bilen køre ligeud i stedet for at dreje af mod et af de mange madmekkaer, der findes langs de danske motorveje, har du allerede vundet en lille kamp.

Du har berøvet hjernen og dens bestikkelsescenter muligheden for at bestemme.

Noget tyder også på, at Johnny Hansen indtil videre har luret det trick.

Meget mere motion

Siden optagelserne til programmet sluttede i foråret 2021, har han kun spist pizza to gange siden. Og burger et par gange mere.

Franske hotdogs på tankstationen er også sjældne.

- Jeg er ganske enkelt begyndt at vælge noget andet som for eksempel salater og sådan noget, når vi stopper ind, fortæller Johnny Hansen.

Det, der ændrede hans måde at agere på, var professor i aktiv sundhed, Bente Klarlund Pedersens besked om, hvor galt det stod til.

Hans i forvejen høje blodtryk var efterhånden steget til voldsomme 178 over 103

- Jeg har prøvet at tage hendes ord til mig. Det var til sidst med arkitektlampen helt i hovedet som en forbryder, når jeg snakkede med hende, fortæller Johnny Hansen.

Siden optagelserne sluttede, har han tabt knapt fem kilo. Men han vil gerne længere ned.

- Jeg har ikke været god til at komme ud og røre mig. Jeg vil gerne ud på nogle flere gåture, men jeg er sikker på, at det skal nok komme, siger Johnny Hansen.

Til den tid starter derfor en ny kamp mod den gamle røver i de grå klæder øverst oppe.

Kampen om motion.

Se 'Junkfood-eksperimentet' på TV 2 torsdag kl 20.00 eller her på TV 2 PLAY.