Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Polens demokratiske genrejsning bliver svær
Flere af dagens aviser bringer artikler om valget i Polen søndag, hvor Donald Tusk, leder af partiet Borgerplatformen, har flertal sammen med to allierede oppositionspartier. I Kristeligt Dagblad, Børsen og på Altinget kan man læse, at Polen, efter søndagens valg, potentielt kan bevæge sig tættere på EU's centrum, takket være en pro-europæisk sejr. Donald Tusk står nu med et flertal i parlamentet, hvilket markerer en vigtig ændring, efter den tidligere nationalkonservative regering ledet af Jaroslaw Kaczynski har haft en konfliktfyldt relation med EU-institutionerne, særligt i spørgsmål om retsstatens indgreb. Men udfordringer venter forude. Præsident Andrzej Duda har traditionelt bedt det største parti danne regering, og i dette tilfælde er det stadig PiS med 35,4 procent af stemmerne, selvom de ikke har flertal i parlamentet. Dette scenario kan være en lettelse for Ukraine, som har observeret en stigende nationalistisk drejning i Polen. Hvis Donald Tusk skulle danne regering, kan man forvente politiske ændringer, der flytter Polen tættere på EU's kerneværdier. "Noget af det første vil være at få Polen tilbage i det demokratiske lys igen. Med et frit retsvæsen og en fri presse og genoprettelse af mindretalsrettigheder," siger Monica Sus fra Polens videnskabsakademi. Ikke desto mindre kan præsident Duda's vetoret og udfordringer fra Forfatningsdomstolen gøre det vanskeligt for en ny regering at implementere ændringer. "Selv med flertal i parlamentet vil regeringen ikke have de tre femtedeles flertal, som er nødvendige for at bryde et veto fra præsidenten," vurderer Piotr Bjuras, leder af Warszawa-afdelingen af ECFR. Samlet set viser valget i Polen en skiftende dynamik, hvor Borgerplatformen med Donald Tusk i spidsen nu har potentialet til at ændre landets kurs i forhold til EU.

I Politiken kan man yderligere læse, at regeringsdannelse efter valget ventes at være en langvarig proces, og den nye regering vil stå overfor udfordringer som at genetablere retsordenen efter PiS's reformer. En af de første opgaver vil være at få frigivet de cirka 270 milliarder støttekroner, som EU-Kommissionen har indefrosset. Piotr Buras fra European Council of Foreign Relations påpeger unikke udfordringer i genoprettelsen af demokratiet i Polen. Adam Szynol, lektor i journalistik, forudser en langvarig proces med at gøre statslige medier som TVP uafhængige igen. Oppositionspartierne har uenigheder omkring centrale spørgsmål, herunder abort og asylpolitik. Trods udfordringerne ventes Polens relationer til det meste af Europa at blive forbedret, bortset fra med Ungarn.

Altinget tirsdag bringer et portræt af Donald Tusk. Her kan man blandt andet læse, at den tidligere EU-præsident er et betydningsfuldt ansigt i Østeuropas politiske arena, og at han bærer dybe personlige erindringer, der har formet hans engagement i politik. Hans barndom i Gdansk blev præget af voldsomme politiske uroligheder, hvor han som 13-årig blev vidne til brutale sammenstød mellem politi og protesterende arbejdere. Dette øjeblik har for evigt brændt sig fast i hans sind og blev fundamentet for hans livslange engagement i kampen for demokrati og rettigheder. Han voksede op som en fodboldglad gadedreng, søn af en tømrer og en sygeplejerske, i et totalitært samfund, hvilket drev ham til at stræbe efter forandring. Hans tilbagevenden til polsk politik understreger hans uforandrede lidenskab for sit lands demokratiske fremtid.

I Berlingske kan man læse, at aktiemarkedet reagerede positivt på udsigten til et magtskifte. På trods af optimismen i finanssektoren, pointerer cheføkonom Piotr Bujak fra PKO Bank, Polens største bank, vigtigheden af ikke at overse den tvivl, som mange polakker føler omkring, hvad den nye regering vil indebære for landet. Bujak udtrykker en forventning om forbedrede forhold mellem Polen og EU med den politiske forandring, som kan føre til en øget tilstrømning af EU-midler til Polen. "Polens forhold til EU vil sandsynligvis blive forbedret med den politiske forandring, og dette opfattes på en positiv måde, fordi det betyder en øget tilstrømning af EU-midler til Polen, siger han."
Alligevel understreger Bujak, at selvom den internationale investoropfattelse af Polens politiske skifte er positiv, så er den polske befolkning dybt splittet. Han bemærker, at økonomien faktisk har klaret sig godt under det nationalkonservative partis ledelse. "Det polske samfund er stadig meget splittet, og det er en risiko for Polen. For så stærk en opdeling er ikke en god ting i den nuværende turbulente verden. Det er bestemt noget, Polen skal arbejde på; at svække splittelsen. Det ville helt sikkert hjælpe for fremtiden," udtaler han. For 2023 forventes en svag vækst i den polske økonomi på kun 0,5 procent, hvilket EU-Kommissionen mener skyldes de høje renter, der påvirker privatforbruget.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 8; Børsen, s. 18; Altinget, tirsdag; Berlingske, s. 8

Interne anliggender: Polen vender hjem til Europa - igen
Flere af dagens aviser bringer ledere om Polens valg. I Jyllands-Postens leder kan man blandt andet læse: "Endnu venter lange forhandlinger, og ingen skal afskrive PiS' grå eminence, Jaroslaw Kaczynski, før en ny regeringsaftale er helt på plads. Men den burde være god nok. På sin vis er det ejendommeligt at skulle konstatere, at Polen er på vej tilbage til Europa. [...] Men under PiS har Polen fjernet sig mere og mere fra fælleseuropæiske værdier om demokrati, frihedsrettigheder, retsstat, abort osv. - og vel at mærke ikke kun værdierne, som de defineres af EU i Bruxelles. Til sidst var det helt utåleligt. Under valgkampen gjorde PiS EU til det helt store skræmmebillede ved siden af Tyskland. Donald Tusk blev på de stramt PiS-styrede tv-kanaler omtalt som tysk agent, og det teoretiske spørgsmål om tyske krigsskadeserstatninger efter Anden Verdenskrig blev genopvarmet til lejligheden. [...] De verserende retssager mellem EU og Warszawa, bl.a. om indefrosne støttemidler, kan forventes indstillet, men otte år med PiS har flyttet den polske offentlighed. Donald Tusk, både tidligere premierminister og EU-rådsformand, er for længst gået på distance af EU, når det gælder forsøgene på at etablere en solidarisk fordeling af asylsøgere i EU. [...] Polen er det gode eksempel på mange områder, men kan nu gøre sin indflydelse gældende på flere niveauer. Det er der kun grund til at lykønske polakkerne og os andre med."

I Informations leder kan man blandt andet læse: "Hvor giver det dog en sprudlende optimisme endelig at se et positivt valgresultat i Europa. Vi er inden for de seneste år blevet vant til at bevidne populister, ekstremister, fremmedfjendske nationalister og illiberale politikeres fremgang på kontinentet. [...] Dermed står Polen foran sit mest betydningsfulde magtskifte, siden vælgerne ved det første (delvist) frie valg i 1989 stemte det kommunistiske regime ud. [...] Igen og igen har der været voldsomme sammenstød mellem EU-Kommissionen og Warszawa på grund af landets demokratiske tilbageskridt. Hvis PiS havde fået fire år mere ved magten, kunne det demokratiske lys i Polen være så godt som slukket. [...] Nu står EU's vigtigste østeuropæiske land til at få en midtsøgende, EU-begejstret og socialt progressiv regering, som kan være med til at skubbe det europæiske fællesskab i en positiv retning på et meget afgørende og udfordrende tidspunkt for Europa, og som kan være en vigtig kraft i den fortsatte vestlige støtte til Ukraine og i forhandlingerne om en eventuel EU-udvidelse mod øst."

Kristeligt Dagblad skriver i dagens leder blandt andet: "Efter alt at dømme kommer Donald Tusk, landets tidligere premierminister og mangeårige formand for Det Europæiske Råd, nu igen til at stå i spidsen for et Polen, hvis politiske og strategiske betydning for Europa er større end længe. [...] Og sandt er det formentlig, at en Tusk-ledet regering vil blive en lettere samarbejdspartner for resten af EU end den hidtidige regering, som i årevis har ligget i konflikt med Bruxelles om blandt andet en domstolsreform og landets lgbt-lovgivning. Ligesom at Polen i samarbejde med Tyskland og Frankrig nu vil udgøre en ny magtfuld centraleuropæisk akse. [...] Det er ikke ensbetydende med, at Polen nu er sprunget ud som et liberalt land efter vesteuropæiske standarder. Og landet vil fortsat være præget af udbredt EU-skepsis. Men ligesom at opbakningen til EU vokser i resten af Europa, herunder i Danmark, i disse år, forstår også Polen, at tiden kræver stærkere europæisk samarbejde. Det er et samarbejde, som deler både europæisk arv og grundlæggende demokratiske værdier, men det er ikke et samarbejde om hvad som helst."

I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Bevares, det omdiskuterede regeringsparti PiS blev landets største og samlede stadig over en tredjedel af stemmerne. Men det er de tre store partier i oppositionen, der under ledelse af den tidligere EU-præsident Donald Tusks Borgerplatformen står til at kunne samle et flertal. Åh, lad det ske ... [...] For oppositionens mål er at genoprette den retsstat, der i otte år har været under konstant angreb fra og belejring af Jaroslaw Kaczynskis PiS-parti. De uafhængige domstole har været under angreb. Det samme har de statslige medier. Og det samme har kvindernes ret til at bestemme over egen krop. Alt imens Polen er blevet reduceret til en destruktiv kraft i EU. Det samme med Nato: I de seneste måneder har PiS-regeringen forringet sit forhold til det krigsramte Ukraine så meget, at det pludselig har sået tvivl om Nato-landenes fortsatte evne til at stå sammen. En regering under Donald Tusk vil genetablere sammenholdet. Det polske valg har betydning langt ud over Polens egne grænser. [...] Men hvis arbejdet lykkes, kan Polen forandre sig til en konstruktiv kraft i et EU, der i årevis har ladet sig lamme af en polsk-ungarsk alliance mod det liberale demokrati. Det lysner i øst."

Berlingske skriver i dagens leder blandt andet: "Det hører med til billedet, at Polen under PiS har været en vigtig stemme i EU i forhold til behovet for at føre en fornuftig asyl- og indvandringspolitik og sikre EUs grænser. Men det ændrer ikke på de alvorlige demokratiske problemer, som blandt andre EU for nylig dokumenterede i sin årlige retsstatsrapport. [...] Den tidligere PiS-politiker Andrzej Duda vil i hvert fald det næste halvandet år endnu være polsk præsident. Han ventes at trække regeringsdannelsen i langdrag, og selv med Tusk som ny premierminister vil Duda kunne udøve sin vetoret i forhold til regeringens lovforslag. [...] Landet er det femtestørste i EU målt på indbyggertal, og polakkerne har - trods regeringens seneste tilbageskridt i dén forbindelse - ydet en kolossal indsats for Ukraine siden Ruslands invasion. Vi har brug for Polen som allieret imod verdens autoritære kræfter. For hvis Europa samlet set skal udgøre en stærk front i kampen for vestlige værdier og demokrati, så må de enkelte bestanddele - EUs medlemslande - også selv udleve disse værdier. Ellers fremstår vi ikke blot hykleriske, vi bliver også svækket indefra."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 22; Information, s. 20; Kristeligt Dagblad; Politiken, s. 1; Berlingske, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Attentatet i Europas "mekka" for islamisme skaber ny frygt
Flere aviser skriver om terrorangrebet i Bruxelles i går, hvor to svenske fodboldfans blev dræbt af en 45-årig tunesisk mand. I Berlingske kan man læse, at manden efterfølgende proklamerede, at han handlede på vegne af Islamisk Stat som hævn i muslimernes navn. Han refererede specifikt til konflikten mellem Israel og Hamas. Denne aktion minder om tidligere angreb i Europa, især i forhold til angrebets timing og sted. Lassoued havde boet i Bruxelles' Schaarbeek-kvarter, som tidligere har været kendt for at være en "islamistisk højborg". Trods advarselstegn synes dette angreb at have overrasket de belgiske myndigheder. Gérald Darmanin, Frankrigs indenrigsminister, bemærker, at der har udviklet sig en "atmosfære af jihad" i Europa. Han relaterer den nuværende spænding til nylige hændelser i Israel og Palæstina. I kølvandet på disse hændelser har flere europæiske lande øget deres sikkerhedsberedskab og indført forbud mod visse demonstrationer.

Jyllands-Posten og Børsen skriver, at terrorangrebet også vækker bekymring i Danmark. Angrebet var netop den situation, som myndighederne i både Sverige og Danmark har advaret imod. Tidligere koranafbrændinger i Sverige og Danmark har skabt vrede i den muslimske verden og forhøjet terrortruslen mod svenskere. Gerningsmanden, som blev skudt og dræbt af politiet, bekræftede i en video sit motiv om at hævne muslimer og svor troskab til Islamisk Stat. Belgiens premierminister, Alexander De Croo, karakteriserede episoden som et "brutalt terrorangreb". Han bekræftede også, at gerningsmanden var inspireret af Islamisk Stat. Magnus Ranstorp, svensk terrorforsker, mener, at koranafbrændingerne i Sverige er en væsentlig årsag til angrebet. Han påpegede også, at der er specifikke trusler mod både Sverige og Danmark. Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, insisterede på, at landet skulle stå fast på sine demokratiske værdier, men samtidig advarede han om behovet for større sikkerhed og opmærksomhed. Danmark har også oplevet koranafbrændinger tidligere i år, og trods tiltag fra regeringen for at dæmpe truslen, forbliver bekymringen for angreb mod danskere både i udlandet og i Danmark.

I Politiken kan man læse, at sikkerheden omkring svenske og EU-institutioner er intensiveret efter angrebet. Jeremy Geheniaux, en lokal indbygger, fortæller om den store politiindsats og afspærring, han oplevede dagen efter angrebet: "Vi opdagede pludselig, at hele området var spærret af," siger han. Som en reaktion på angrebet blev sikkerhedsforanstaltningerne øget ved svenske institutioner i Bruxelles. Svenske EU-embedsfolk blev rådet til at arbejde hjemme og afholde sig fra at flage med deres nationalitet. Der var også en øget patruljering ved den svenske EU-repræsentation. Sveriges ambassadør i Belgien, Annika Molin Hellgren, udtrykte sin taknemmelighed overfor det belgiske politis indsats og besøgte den tredje svensker, der blev såret, men er uden for livsfare. Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, vil deltage i en mindehøjtidelighed i Bruxelles sammen med den belgiske statsminister, Alexander De Croo.

På Altinget tirsdag kan man læse forskellige politiske reaktioner på angrebet. Statsminister Mette Frederiksen (S) var blandt de første til at udtrykke sin reaktion på angrebet via Statsministeriets officielle sociale medieprofil. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, som har haft et tæt forhold til Bruxelles gennem sin tid som medlem af Europa-Parlamentet, delte sin forfærdelse og skrev på fransk: "Forfærdeligt at se attentaterne i Bruxelles. Mine tanker går til ofrene og deres familier. Må politiet hurtigt finde gerningsmændene. Og lad vores lande handle beslutsomt for at beskytte samfundet mod terrorisme." De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, gav også udtryk for sin dybe sorg og påpegede, at "terroren har vist sit frygtelige ansigt den seneste tid." Imens Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten, som var i Strasbourg for en plenarsamling i Europa-Parlamentet, opfordrede til, at "vi aldrig må lade hadet vinde".
Kilder: Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 8; Politiken, s. 4; Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: Krigen i Israel truer europæernes sikkerhed og øger ekstremismen
I dagens Jyllands-Posten kan man læse, at krigen i Mellemøsten potentielt kan bringe sikkerhedstrusler til Europa, ifølge advarsler fra EU-præsident Charles Michel. Dette kommer i lyset af det seneste terrorangreb i Bruxelles, som har forøget bekymringen omkring yderligere angreb i Europa. Selvom de nylige terrorangreb i Belgien og Frankrig ikke direkte kan forbindes med konflikten mellem Israel og Hamas i Gaza, er der en generel frygt for øget ekstremisme i Europa på grund af de spændinger og det had, som denne krig afføder. Charles Michel påpegede forud for et ekstraordinært EU-topmøde, at den eskalerende konflikt kan have alvorlige konsekvenser for sikkerheden inden for EU. "Konflikten kan få store sikkerhedsmæssige konsekvenser for vores samfund. Hvis vi ikke er forsigtige, har den potentiale til at forværre spændingerne mellem samfund og fodre ekstremisme," skriver han. Magnus Ranstorp, svensk terrorforsker ved Forsvarshøjskolen i Stockholm, bekræfter denne frygt. "Krigen kan få massive konsekvenser i Europa," siger han og forklarer, at konflikten mellem Israel og Palæstina kan antænde vrede og polarisering blandt islamister og muslimer i Europa. Han understreger, at truslen især er høj mod de jødiske samfund i Europa, men bemærker også risikoen for angreb fra højreekstremister mod muslimer, som forsvarer Israel. På grund af tidligere hændelser er der allerede specifikke terrortrusler mod Sverige og Danmark fra militante grupper som Islamisk Stat og al-Qaeda. Disse trusler kan forværres på grund af situationen i Mellemøsten. I Frankrig har man hævet terrorberedskabet til det højeste niveau på baggrund af situationen i Mellemøsten. Præsident Emmanuel Macron har beordret myndighederne til at forhindre, at konflikten spredes til Frankrig. Efter Hamas' angreb på Israel den 7. oktober har både Frankrig og flere andre EU-lande oplevet en stigning i antisemitiske hændelser. Magnus Ranstorp peger på, at dele af den europæiske venstrefløj, trods Hamas' handlinger, ikke vil fordømme terrorangrebene. "Både venstrefløjen og islamister står sammen mod en fælles fjende, som er Israel. De ønsker ikke, at Israel skal eksistere, og det skaber antisemitisme her i Europa," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 12-13

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: WHO fordømmer hospitalsangreb og umulig evakueringsordre
Flere af dagens og gårsdagens aviser skriver, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) tager skarpt afstand fra angrebet på al-Ahli-hospitalet i Gazastriben, hvor det var umuligt at evakuere patienter hurtigt nok efter en evakueringsordre fra det israelske militær. "Evakueringsordren har været umulig at efterkomme med det nuværende sikkerhedsniveau, de mange patienter i kritisk tilstand og manglen på ambulancer," siger en talsperson for WHO. WHO påpeger, at sundhedsfaciliteter bør beskyttes og aldrig målrettes. "WHO opfordrer til øjeblikkelig og aktiv beskyttelse af civile og sundhedsfaciliteter. Evakueringsordre skal tilbagetrækkes. Internationale menneskerettigheder skal overholdes," udtaler WHO. Der er uenighed om, hvem der står bag angrebet, men over 500 personer mistede livet. EU's præsident, Charles Michel, siger, at angrebet er i strid med folkeretten, og opfordrer til hurtig humanitær hjælp til Gaza. Frankrigs udenrigsministerium fordømmer også hændelsen.
Kilder: Berlingske; Børsen; B.T.

Klima: Vurdering af esg-forhold er en nødvendighed i ejendomsbranchen
I en klumme i Børsen af Frederik Thufason, director og advokat, og Jonas Præstmark, advokatfuldmægtig, kan man blandt andet læse: "I en tid, hvor esg og bæredygtighed er blevet en central del af virksomhedernes agenda, er fokus nu i høj grad rettet mod EU's nye bæredygtighedsrapporteringsdirektiv, også kendt som CSRD. Direktivet indebærer, at større virksomheder inden for en relativt kort tidsramme skal rapportere om deres strategi, målsætninger, politikker, virkning, risici og muligheder inden for bæredygtighedsområdet. Rapporteringen vil blive langt mere omfattende end tidligere, og en væsentlig udfordring bliver, at denne også forudsætter data fra hele værdikæden for at efterleve rapporteringsforpligtelserne. [...] Med CSRD bliver den såkaldte (dobbelte) væsentlighedsvurdering en nøgleøvelse for de omfattede virksomheder, da den er nødvendig for at identificere de væsentligste virkninger, risici og muligheder, som virksomheder er forpligtet til at rapportere om under de emnebaserede standarder, der fastlægger de detaljerede rapporteringskrav under CSRD. [...] Da rapporteringen også forudsætter oplysninger fra virksomhedens værdikæde, bør virksomheden også tage behørigt hensyn til det i kontrakterne med sine relevante samarbejdspartnere. Kontrakter bør sikre, at relevante oplysninger kan deles mellem parterne med henblik på fyldestgørende bæredygtighedsrapportering."
Kilde: Børsen, s. 8

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Aftalefriheden er afgørende for både små og store
Kim Haggren, vicedirektør, Dansk Industri, skriver i et debatindlæg i Børsen i dag blandt andet: "I Dansk Industri bakker vi op om en sund betalingskultur, der er kendetegnet ved rimelige betalingsfrister og betaling til tiden. [...] Langt størstedelen af danske virksomheder er små og mellemstore. Faktisk er der færre end 1000 danske virksomheder med over 250 ansatte - det er under en halv pct. af det samlede antal virksomheder i Danmark. Derfor passer udlægningen af, at det alene er de store virksomheder, der presser de små i forhold til betalingsfrister, simpelthen ikke. [...] Samtidig har man med den nuværende lovgivning en fleksibilitet, der gør, at man kan aftale længere betalingsfrister, hvis det er nødvendigt. Derfor er den fleksibilitet, som de nuværende regler giver alle - uanset størrelse - en fordel. Derudover er der flere brancher og industrier, hvor man generelt altid har opereret med længere betalingsfrister - både for små og store virksomheder. Med EU-Kommissionens forslag om Late Payment Regulation vil disse brancher pludseligt skulle ændre deres betalingskultur markant og fjerne fleksibiliteten og mulighed for undtagelser. Det er svært at se, hvordan det vil gavne størstedelen af danske virksomheder, at de får fjernet mulighederne for fleksibilitet. Det er netop derfor, at vi i Dansk Industri argumenterer for, at aftalefriheden er et helt grundlæggende og afgørende princip i erhvervslivet."
Kilde: Børsen, s. 31

Udenrigspolitik: EU fastholder sanktioner over for Iran
Kristeligt Dagblad skriver, at EU's Ministerråd har besluttet at opretholde de nuværende restriktioner over for Iran for at forhindre spredning af atomvåben, men der vil ikke blive indført nye sanktioner. "Rådet vurderede, at der er gode grunde til ikke at ophæve disse restriktioner som oprindeligt planlagt," siger en repræsentant for Ministerrådet. Denne beslutning træffes i lyset af den aktuelle spændte situation i Mellemøsten, hvor Iran støtter forskellige angreb på Israel. EU vil fortsætte sanktionerne mod "personer og enheder" i Iran, der er involveret i nukleare eller ballistiske missilaktiviteter eller har tilknytning til Den islamiske revolutionsgarde. Desuden fastholdes sanktioner, der skal forhindre atomvåbenspredning til Iran, samt våben- og missilembargoer mod landet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Udenrigspolitik: O sole mio - Løkke blev trakteret med skønsang i Serbien og lægger op til duet
I Jyllands-Posten kan man læse en kommentar af Jette Elbæk Maressa, avisens internationale kommentator. Hun skriver blandt andet: "Selv en erfaren udenrigsminister kan blive udsat for overraskelser. Som i Beograd, da Lars Løkke Rasmussen (M) var inviteret til middag hos sin kollega Serbiens udenrigsminister, Ivica Dacic. Løkke blev underholdt med operasang fra Dacics hustru, som er operasanger, og udenrigsministeren selv. [...] På det officielle pressemøde tidligere på dagen undlod Dacic da heller ikke at bemærke, at Lars Løkke Rasmussen var den tredje danske udenrigsminister, som besøgte Serbien inden for få år. [...] Tilbage i 2012 erklærede daværende europaminister Nicolai Wammen (S), at 'Efter EU-formandskabet vil jeg gå efter at bringe det vestlige Balkan på en fast, sikker og given kurs. Det bliver i høj grad mit politiske projekt efter EU-formandskabet.' Bemærkningen faldt på et tidspunkt, da Wammen skulle finde andre projekter til at udfylde sit job. Et år senere blev han udnævnt til forsvarsminister. Balkan gik langsomt i glemmebogen. I 2025 skal Danmark igen være formand for EU. Lars Løkke Rasmussen varmer på med en europaaftale og en erklæring om, at det er en generationsopgave at udvide EU. Ruslands angreb på Ukraine har skabt fornyet interesse for Balkan, hvor Kina og Rusland allerede kappes om at få indflydelse. [...] Efter besøget i Beograd fortsatte den danske udenrigsminister til Sarajevo, hvor han blev inviteret på spadseretur. Da minister og embedsmænd gik forbi bygningen, som huser både den norske og den svenske ambassade, bemærkede et medlem af den bosniske delegation, at Danmark ingen ambassade har, og at det har man ikke undladt at gøre opmærksom på under mødet med danskerne."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Udenrigspolitik: Boykot varer fra Israel
I et debatindlæg i Information af studerende Jonas Fog kan man i dag blandt andet læse: "Danmark har sat udviklingsbistanden til palæstinensere på pause efter Hamas' angreb på Israel den 7. oktober. Det samme har andre EU-medlemslande såsom Tyskland og Østrig. [...] Denne sanktion mod Palæstina kan ses som en anelse i modstrid med, hvad Danmark og EU tidligere har gjort for at leve op til deres forpligtigelser til at sikre, at menneskerettighederne bliver respekteret. Siden 1967 har Vesten, heriblandt EU og Danmark, passivt set til, mens Israel har etableret ulovlige bosættelser i Palæstina, og folkeretten gentagne gange er blevet krænket af den israelske stat. [...] På trods af denne intensivering af brud på folkeretten har den israelske stat ikke mødt en eneste sanktion fra FN, EU eller Danmark. [...] Den danske regering bør støtte begge parters ret til en stat ved at sanktionere mod begge. På den måde kan vi presse på for en tostatsløsning."
Kilde: Information, s. 18

Klima: I år knækker kurven for den globale elsektors brug af fossil energi, måske
Information skriver, at verden lige nu ser en så hurtig udbredelse af sol- og vindenergi, at den kan overgå stigningen i elforbruget, hvilket kan betyde, at brugen af fossile brændsler inden for elsektoren og sektorens CO2-udledninger kan falde. Det rapporterer den britiske klima- og energitænketank Ember. Der er udsigt til, at 2023 kan være året, hvor det globale forbrug af fossile brændsler til elproduktion falder for første gang. "I dette afgørende årti for klimaet er det begyndelsen til enden for den fossile tidsalder," siger Malgorzata Wiatros-Motyka, senior elanalytiker hos Ember. "Forandringen sker hurtigt. Men det hele afhænger af de handlinger, som nu foretages af regeringer, virksomheder og borgere for at sætte verden på kurs mod ren el i 2040," lyder det yderligere. Ifølge rapporten stod sol og vind globalt for 80 procent af stigningen i elforbruget i 2022 og udgjorde dermed 12 procent af verdens samlede elforsyning. Trods den positive udvikling steg det globale kulforbrug i 2022, især i EU, Kina, Japan og Indien. CO2-udledningerne fra elsektoren nåede rekordniveauer i 2022, men med håbet om et skifte i 2023 eller 2024. Tænketanken understreger behovet for en hurtigere overgang til vedvarende energikilder. Ifølge scenarier fra Det Internationale Energiagentur (IEA) skal sol og vind udgøre 41 procent af den globale elproduktion inden 2030. Udfordringer i forbindelse med infrastruktur og behovet for at reducere forbruget af kul og gas betyder, at besparelser og effektivisering af elforbruget er centrale. "Med et elforbrug pr. indbygger i Kina, der allerede er på niveau med EU's, kan betydningen af effektiviseringsbesparelser på elforbruget vise sig at være endnu vigtigere end væksten i rene energikilder, når det handler om, hvornår den fossile elproduktion begynder at falde," hedder det. Rapporten fra Ember fokuserer kun på elsektoren og ikke på samlede CO2-udledninger fra transport, boligopvarmning eller globalt landbrug. Data fra 2022 viser fortsat vækst i det globale forbrug af fossile brændsler på tværs af alle samfundssektorer.
Kilde: Information, s. 12-13